Der bliver igen i år en cykeltur for alle interesserede medlemmer.

Følg med her på hjemmesiden og facebook

____________________________________________________________

Motionisternes årlige cykeltur – 2013 til Fredtoften i Kokkedal

 Lørdag den 10. august drog en blandet skare af 15 tennisspillere – nu på cykel til Fredtoften. Lisbet og Marianne ledte os sikre frem ad cyklestier, Lisbets skarpe blik sørgede for at, ingen blev koblet af.

 Efter ca ¾ t cykeltur landede vi ved hul 1 på den nye Frisbee Golf bane. En opladning af energidepoterne var nødvendig, og vi satte os på skråningene ved Amfiteatret og indtog det medbragte. Swoop gav os de historiske facts omkring Fredtoften – en gammel losseplads – som nu er blevet til et attraktivt grønt område.

 Vi fik en kort introduktion til spillet af formanden for Karlebo Frisbee-Golf Klub Lars Lau.

Derefter blev vi inddelt i 4 hold. Udstyret med discs, som er til rådighed ved hul 1, startede den vilde jagt op og ned af bakker i evig søgen efter en bortkommen disc. Det lykkede os på mystisk vis, at aflever samme antal som vi lånte. Denne sport er virkelig morsom, giver masser af motion og ikke mindst latter. Vi var vist alle meget begejstrede. Et besøg på dette anlæg kan varmt anbefales, er velegnet for større børn og opefter, og koster nul og nix.

 Vi kom tilbage i god ro og orden lige før kl. 18.00 – tidsnok til et hurtigt bad inden aftenens måltid i Kabyssen, Sletten.

 Vibeke

 

   

Humlebæk Tennisklub - Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk - Spar Nord Reg.nr. 9056 konto 4577853059